|
Kragelund Sogns Lokalhistoriske Forening |
Jens Jensen, Refshale, Sognefoged og Dannebrogsmand var født 1865 og døde 1941. Han er kendt fra H.P.Hansens bog Skovlovringer. Han var en flittig skribent. Bl.a. skrev han dagbog i godt 40 år. Dagbøgerne befinder sig på Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv. De er fulde af små anekdoter og fortællinger om det daglige liv i sognet og på gården, ligesom han har fulgt med i hvad der skete i verden omkring ham. Her de første 2 måneder af år 1900:
1. januar: Præsten, Pastor Sørensen udtalte i Dag: I mine drengeår den gang jeg gik i Skole, tænkte jeg, dersom du oplever den tid vi skal til at skrive 1900 da vil der vist indtræffe noget overordentligt, noget som du ikke har eller vil komme til at opleve. Men når vi bliver ældre får vi et andet syn, eller måske bedre, i dag da vi nu skriver 1900, så er der jo slet ingen Ting der passer ud over det dagligdags. Dagene kommer og går som dagene forud, og vel også som dagene efter.
Også jeg tænkte, som yngre noget lignende, at når vi kom til den Tid at vi skrev 1900, da vilde det være en tid der var mere mærkelig end som almindelige. Meget vel er der jo en vis poesi og eventyrlig Skær der hviler over den evige udstandelige rullende tid, med det tågede mørke fortid der hyller sig ind i sagn og forestillinger, og det endnu tågede men desto mere lysende håbende fremtid. Det være nu som det er, men det er som Pastor Sørensen også udtalte ikke selve tiden som holder vore tanker og forestillinger fanget, Tiden er et tabula vasa, som et ubeskrevet rent Papir, det er indholdet som giver tiden sin værd, det er vort livs indhold som giver den sin præg.
Der har været et ret interessant kamp oppe, angående om året 1900 skal regnes for det 1. år af det tyvende århundrede. De lærde astronomer haver for længst fastslået at det nittende århundrede og at det 20. århundrede begynder den 1. januar 1901. desuagtet har der i blade og tidsskrifter været ført en stor kamp og fastsættelsen af dette tidspunkt. Flere lande Sverige og Tyskland haver fejret Århundredskiftet i Dag. Den danske kulturminister Biskop Sthyr have udstedt et cirkulær, hvor det henstilles til præsterne om de vil mindes århundredskiftet i år fra prædikestolen eller de foretrækker at vente til næste år, alt efter eget forgodtbefindende, ligeledes henstilles det til eget bstemmelse om der skulde ringes med kirkeklokkerne Nytårsnat Kl. 12. Men det synes, at man næsten ingen steder her i landet vilde vente til næste år med århundredårs festlighederne.
Det er en sjælden forandring nu at skulde til at skrive 19. i stedet for 18. som nu har været herskende i hundrede år. Slægter ere født og igjen gået til hvile. - En af de ældste her i sognet er Anders Anchersen i Stenholt han er 85 år gl. Poul Skomager i Kragelund han er (mangler) år gl. Søren Andersen i Engesvang der døde for en 3 år siden var den gang den ældste menneske her i sognet han var over 90 år gl. Constantinus Jensen, der døde ude på Fattiggården var født 1810 og blev højt op i firserne. Men her i Egnen lever ingen der er født før år 1800, de er alle til hobe gået bort. Og tænk! Når der om 100 år skrives 2000, da er vi alle gået bort selv de små pattebørn i dag, også de er borte og en ny fremmed slægt lever, med deres sorger og glæder.
Præsten udtalte i dag det er en præg for tiden at der holdes fest ved indvielse af alt nyt. men man ved i Grunden slet ikke hvad det nye vil bringe. Ja, det er egentlig underligt at holde fest for noget man slet ikke kender. Men kommer det ikke af at der er en lyst oppe i tiden til at holde fest, så griber man efter et hvert som helst nyt ting, for at have en anledning til at holde fest til at glæde og more sig. mange ældre Mennesker haver udtalt at beskedenhed og troende enfoldig, som førhen var ret almindelig blandt almuebefolkningen, nu svinder mere og mere, og er nu en sjældenhed at finde.
3. Januar: – Jeg kørte i dag min søster Maren over til stationen, hun har været her hjemme siden Nytaarsdag. Juledag hentede jeg Andersens, og kørte dem hjem 2. Juledag, Nytårsdag hentede jeg Rasmussens. Alle de store Højtidsdage må jeg være den elskværdige tjener. Jeg vilde gjerne have været til kirke i Jul, jeg tror ikke jeg har fået de sidste år – vel at mærke højtidsdage – da må jeg bidrage til at andre morer sig. Paa vejen over til Moselund fortalte Maren mig blandt andet at fa´er i gaards aften havde fortalt hende følgende: Hunden havde nemlig gøet næsten hele forrige nat – hvad han altid gør når han bliver lukket ud, og ikke må ligge inde på sofaen; ”å” siger Maren ”her kommer vel ingen Tyve” ”Jo det er netop det det har” siger fa´er ”men det er nu flere år siden. Manden (tyven) er dø også for nogle år siden. Men der er ingen andre der kender noget til den historie end din moder. Jeg vågnede en nat, og hørte en mistænkelig lyd. Jeg stod op gik ind i dagligstuen og så da, at der var lys inde på mit kontor. Da jeg kom hen i døren stod der en mand ved min skrivepult med en lys i den ene hånd, med den anden hånd undersøgte han skuffer og papirer. Han opdagede ikke mig idet han vendte ryggen til døren. Jeg gik da hen til ham og langede ham bagfra en sådan lussing at han var lige ved at falde. Sagen blev afgjort mellem os i stilhed, ingen fik det at vide. Manden er som sagt dø jeg har ordnet mange sager for konen. Manden var meget godt Huskendt.”
Jeg blev, da Maren fortalte dette lidt i tvivl om sagens rigtighed men umulig er det måske ikke. Da Maren havde siddet en Stund siger hun,” Jeg kom til at tænke på Niels Jensen, Bøllingsøhus”, men i det samme tænkte jeg; ”Nej det kunde han ikke gjøre”.
Ham havde jeg nu ikke tænkt på, men jeg tænkte på Andreas Laursen, men tænkte igjen; ” Nej det kunde han ikke gjøre”!! Så kom jeg til at tænke på Anders Drejer – skulde det have været ham? –
Samme tid fortalte fa´er også, at Sine i Klosterlunds moder skulde have sagt til hende – Sine – at hun og hendes mand J. N. Anchersen vare halvsøskende. – den gang hun lå på dødslejet.
Dette har jeg hørt flere gange omtalt – men underligt er det at søskende bliver gifte med hinanden. En ting er da sikkert, J. N. Anchersen var i sin ungkarledage musikant og han spillede, ved barselgildet den dag hans kone blev døbt – Det er der ikke en hver der gjør!!
Fa´er fortalte endvidere: at han havde betalt 200 kr. som kautionspenge for hans broder Christian Jensen i Funder, dette havde han (fa´er) aldrig omtalt til nogen.
15. januar – I dag var der møde ude på Kolonien (Frederiksdal) i forsamlingshuset. Emnet var ”Kirkens forhold til det sociale spørgsmål”. Der har i den sidste tid været afholdt flere lignende møder her i egnen i Ans, Levring og Silkeborg. Ved disse møder har den bekendte socialistagitator Redaktør Sabroe fra Aarhus været til stede, og flere af egnens præster.
I mandags begav jeg mig over til Kolonien til mødet, dels af nysgerrighed, dels af den grund at jeg ikke har kunnet fatte betydningen af slige møder. Der var kommen mange mennesker til stede. Ca. 300. Entreen var sat – i forhold til lignende lejligheder – meget højt – 20 øre. Længe før mødet strømmede folk i store skarer til huset, så at alle pladser, også trapper, vinduer var tæt pakket med tilhører.
Pastor Sørensen, Kragelund holdt indledningsforedraget. Han udtalte at nægtes kunde det ikke, at der var meget berettigelse i det Sociale spørgsmål, der fandtes her i verden så meget nød og elendighed, og det var en menneskepligt at al den fattigdom og nød til hjælp.
Præsten fremsatte derefter at det var kirkens gjerning og mål at indvirke på menneskehjertet så den ved en gjenfødelse af egen frie drift, ja af lyst og trang udretter dette, og ikke ved love og tvang. thi i sidste tilfælde var det ikke kristendom, og havde intet med kristendom eller kirken at skaffe.
Pastor Rÿgge Jensen, Thorning talte i lignende retning, han vilde slå fast at præsternes opgave ikke var en slags polititjenste øvrighedspersonlighed,for Gud riges tjeneste. Nej, det sande kristelige sind var en frivilligt sindelag, den kender ikke til tvang eller love. Kristendommen kommer indefra, vokser sig indefra og udefter i menneskets hjerte.
Men det sociale spørgsmaal der formes og dannes, udenfor, og kommer til os udefra, som et rent ydre livsspørgsmål, der efter den måde på hvilke den frembæres, ikke har noget med kristendommen at gjøre.
Jeg udtalte på mødet i Levring, at jeg anså det franske revolution som ophavet til socialismen. De store franske tænkere: Voltaire, Resoue og hvad de nu alle hed, gav ideen til revolutionen, gav disse frie tanker der blev gjort til virkelighed under revolutionen, Dette blev modsagt af Sabroe Ja, de store franske og tyske tænkere, lærte om den personlige menneskefrihed. Disse store mænd havde intet med revolutionen at skaffe. Hvad der skede under det franske revolution var dette: Adels- og godsejerstanden blev styrtet og i stedet for, kom kapitalisten og indtog pladsen. For arbejderen fik revolutionen ingen betydning, det var for ham, at komme fra asken og i ilden.
Det var naturligvis den store arbejderhær, der skulde kæmpe de store slag og offer livet på valpladsen. Og således må arbejderen kæmpe, ikke for sig selv, men for andre og disse andre tager udbyttet. - - Nej, socialismen har sit udspring af folkebevægelsen frihedsbevægelsen i 1848, og det nu forløbne 50 år har socialismen gjorde en fremgang og udvikling, der ikke har sit lige - et bevis for, at det er en sand og retfærdig sag for hvilke vi kæmpe. Arbejdsorganisationen skal også nok komme her ud på landet, når vi skriver 1910, vil hver sogn i Danmark have sit arbejderforening. Hvem er det som vil de blodige krige – ikke arbejderne – ved hvert forslag til krigsvåben til at myrde med, protestere vi imod - Præsterne og kirken vil give os det gode råd: Søg ad frivillig vej at lindre ved barmhjertighed er godt nok, men vi arbejdere, vil noget mere og bedre, vi vil retfærdighed. – Der siges at vi ved vor arbejde skabe utilfredshed, men det er ikke sandt. Nej, vi vil netop skabe tilfredshed. Sidste sommer var jeg en tur overe i London og jeg var flere gange ude i Hyde Parken, Her saa jeg hundrede og atter hundrede af flotte ekvipager rulle frem og tilbage, i disse ekvipager lå herre og damer henslængt på bløde puder, Godsejerne og kapitalisterne. Men jeg så ikke en eneste glad og veltilfreds smil på en eneste ansigt. Nej jeg så trætte og forvågede af nydelsen mærkede ansigter.
Pastor Sørensen udtalte, Det er vel hverken rigdom eller fattigdom der gør et menneske tilfreds. Over på Fyn hvor min fader havde en tjenende stilling på en stor herregård lærte jeg som dreng en røgter at kjende der paa gården. både tidlig og sildig måtte han være ved sit arbejde, og det vederlag han erholdt var kun lille, det var ikke store midler han råde over, men altid var han glad og tilfreds. Nu ved jeg næppe hvad jeg skal sige, dersom man nu begyndte at tale med denne mand, og vilde gjore ham begribeligt, at det var alt for små midler, for få goder der var ham tildelt. Ja, jeg er nær ved at tro at man nok kunde have gjort denne tilfredse Mand led og ked, og Utilfreds med Livet. Jeg må endnu en gang sige at verden og livet er noget ufuldkommenhed. Vi kan gjøre os store tanker om fuldkommenhedens idealer, men det fuldkomne ideal når vi aldrig her i verden.
Jakob Kristensen Revl holdt til slutning en foredrag, hvori religion og politik var så underlig sammenblandet, at var vanskelig at begribe meningen deri. Han sagde blandt andet at Guds rige var retfærdighed. - Og da Sabroe i sit foredrag udtalte at Socialismens mål var retfærdighed, - kan man ikke ,med sin bedste villie komme til andet resultat end at Socialismen og Guds rige var et og det samme.
Taleren kun heller ikke forstå at præster kunde udtale en så stor dumhed, som for ikke lang tid siden, pastor Vilh. Bech udtalte: at socialisterne i Ringkjøbing var fandens infanteri, og en præst i samme egn var djævelens ingeniør – Han omtalte derefter en røgter han havde kjendt. Denne mand levede under meget trange kår, ja umenneskelig kår, det lidet han fik for sit trælsomme og slidsomme arbejde kastede man til ham ligesom man kaster en afgnavet kjødben til en hund. Ja som hunde har man behandlet folkene på vore herregårde, ja givet dem en behandling, der stod under kreaturbesætningen. Men vi hverken vil eller kan tåle en sådan umenneskelig behandling, eller finde os i sådanne umenneskelige kår. Er vi ikke alle skabte i Guds billede med lige broderret til at nyde de livsgoder som verden giver. Jo, det har vi og det vil vi kæmpe for, ja, det er ligefrem en Pligt.
Mødet fik en lille efterspil. Præsten (Sørensen) og hans kusk gik op til J. Joh. Christensen hvor befordningen stod, her var Redaktør Sabroe og tilstede, og indbyderen til mødet i forsamlingshuset, formand Lærer Petersen, Christianshøj. Mens præsten og Johan står oppe ved huset, kommer to hen imod gården, den ene siger: ”hvad syntes du om ham, for det var da fandenstøde mig en af dine folk”. ”Hvem er dog det”. Siger Præsten. ”Det er sadelmageren og Jens Rask” siger Johan.
De kom ind i stuen, Sabroe går op og ned på gulvet. Så siger Jens Rask til sadelmageren: ”mangler du ikke en god bindehund, så kan du jo få ham, han har en god skjerslipperkjæft.
Som vederlag for sin rejse forlanger Sabroe 15 kr. (hvad vel ikke var ubillig) Petersen og Jens Johan gjorde indvendinger, og udtalte at de syntes beløbet var for stort. Og imens overøste Jens Rask ham med den ene kraftudtryk efter den anden. Præsten måtte tvende gange til at mægle, og udtalte at han syntes det var en skam som de behandlede Hr. Sabroe. Denne gjorde nemlig redegørelse for hvorledes beløbet var anvendt. Han var rejst på 2. Klasse, han plejede ellers at benytte 3. men han var forkølet og af den grund benyttede 2. På Moselund Gjæstgivergård, gav han kusken og en anden mand der sad hos ham, en gjenstand. Så råber Jens Rask: ”Troer han at vi vil betale ham for at sidde over på Gjestgivergården og give omgange o. s. v. ” Atter måtte præsten til at mægle.
Dagen efter skriver hr. Sabroe en stykke i Demokraten hvori han udtalte, at han blev overfaldet af en lille arrig mand. o. s. v.
Det går nu rask med udtrykket:”Bindehund” om hr, Sabroe, nu er det nogle dage efter mødet blevet rettet derhen at Jens Rask og Kromanden P. C. Mikkelsen, skal anvises plads som bindehunde. En ved hver ende af sadelmagerens hus inde i Kragelund By. - Den er ikke dårlig!
10. januar: I dag fylder fa´er 66 år, og her var gebursvisit om aftenen. Sognefoged Lukas Peder og kone fra Engesvang, Søren Rask og kone, Jens Refshale og kone. Niels Møllersvend og Niels Knudsen var her.
4. februar: Kragelund Kro, om hvilke der for tiden søges proces: Den gamle kromand P. C. Mikkelsen vil ikke have den, og kjøberen (?) O.C.Jensen vil heller ikke. Den er et sted hvor der for tiden sjældent er gjæster, i alt fald ikke her fra Sognet.
Men i Dag var der stor fest i kroen. Landpost Hans Løde i Engesvang holdt Sølvbryllup. Og denne fest stod i kroen midt i hans postdistrikt. Der var kommen mange mennesker, de fleste jeg nogen sinde på en gang har set samlet i kroen. Der var mindst 250 – måske snarere 300 mennesker. Da det begyndte at blive mørk gik fa´er, Sine og jeg derop, men det var vanskelig at komme ind så tætpakket stod gjæsterne. Første hold havde spist, andet hold var ved bordet, og vi kom med i tredje hold. Præsten havde været deroppe, men var gået da vi kom, men jeg hørte mange tale om, at han, præsten, ikke havde sagt noget eller retter ingen bordtale holdt i dagens anledning, og det syntes de ikke var som det skulde være. – Fa´er gav 3 kr. til H. Løhde, han havde bestemt at give to, men da jeg tog med gav han 1 kr. til.
Da vi havde spist, gik en del ud i forsamlingshuset at danse.(Forsamlingshuset lå dengang uden for byen på vej til Refshale) Noget som 100 Mennesker var der ude, men der var snart ikke at mærke inde i Kroen.
10. februar: I aften har træskomand Søren Hansen, gift med Andreas Vestergaards datter Laura, dans og visit i forsamlingshuset. I de sidste år er det blevet skik og brug at holde sådanne fester. I begyndelsen var det de mere velhavende der slog an. Folk som har meget lidt til sig selv, og siden til andre følger efter. men lystighed og fest skal der holdes.
Vi var også indbudt. Men jeg gik en tur op til præstens. Sine, Søren og Ane tog op i huset.
Præstens moder er en gammel begavet kone, hun er med på alle mulige områder, både landvæsen og litteratur, hun haver tjent som Pige på forskjellige gårde på sjælland. Hun fortæller fra den tid at kornsalg og kalvefedning vare de indtægtskilder man der havde. Hun fortalte også, at have lagt mærke til at koens farve altid vendte tilbage i andet eller tredje led. Også i litteratur er hun godt hjemme. Præsten udtalte at forfatterne i vor Tid måtte regnes til de små. Schanderp og Drakmann var ikke nu værd at læse, deres sidste bøger, var trættende, Ibsens værker lignede Kejserens klæder. Gådefuld, Usynlig. De unge forfattere i vor tid, burde virkelig anvende lidt mere selvkritik end de gør.
Smedens kone Mathilde og Niels Hvepgaards kone Kirstine, var for nogle dage siden, ved at prøve kræfter. Rygtet har i mange år fortalt at smed Kr. Pedersen besøgte Niels Hvepgaards kone. – Disse to rivaler var altså kommen sammen. Og så gik det løs, Kirstine greb en ildskovl, men den parerede Mathilde af. Kirstine greb så en stok og nu fik smedens kone nok klø. – Det skulde da aldrig være min stok? Jeg glemte den nemlig i fjor vinter da vi var ude og bestemme Maskeradeballet og den har stået der siden. – Ja hvem ved det.
14. februar: I to år har vi ingen vinter havt, men nu er det alvor, det knyger, fryser og sneer efter alle kunstens regler. fa´er, Lukas Peter og Mads Andersen skulde den 12. til Viborg med skat. Men vejene vare ufarbar, Mads Andersen kom ikke med, de to andre kjørte først Kl. 9 om morgen og kom til Viborg ved 3 tiden ligesom Amtstuen blev lukket. fa´er og Lukas Peder betalte da pengene og kørte hjem med det samme. Opgjørelsen af skattebøgerne og kvittering skulde da være til senere.
Jeg var ude at kaste sne, Søren Rask er snefoged. Om eftermiddagen var jeg i Moselund til licitation, vi fik en spil kort.
16. februar: Voldsom snestorm i dag. Man kan ikke se gjenstande i 5 skridts afstand, vældige snedriver tårner sig op.
18 februar: I tre dage 16. 17. og 18. har alt samfærdsel og trafik været standset. – Nu fik vi vinter
Dden 17. holdt Anders Nielsen, Refshale sølvbryllup. Men der kom kun få mennesker til gildet i det ubehagelige vejr. Vi var få, men morede os godt. Jo mindre en forsamling er, desto mere taler personligheden og den enkeltes ejendommelighed, der gør livet en romantisk præg, kommer mere til sin ret, jo mere plads den enkelte haver.
18. februar: I dag gik fa´er til Kragelund ved middagstid, vi sad og ventede ham, men der kom ingen. – Først om morgenen ved daggry kom han hjem. Vi fik ikke at vide hvor han havde været. – Nogle dage efter fortæller Sine: Midt om natten var Jens Jakobsen kommen og kaldt fa´erbror J. Jensen op af sengen, han havde fa´er på slæbetov.
Livet haver mærkelige principper. To modsætninger kan ikke tåle at komme hinanden nær, og kan heller ikke være adskilte. Når fa´er og J. Jakobsen er sammen er de nær ved at gå inden i hinanden af venskab og elskværdighed – og fra hinanden, æsler de hinanden ned.
Kort tid efter Jul udkom Andreas Ravns Livserindringer. Der findes en del af optegnelser, der angår Kragelund Sogn. Det lille Hefte er ganske interessant, et lille bidrag til kulturhistorien på vor egn.
Jeg kan ingen kritik afgive om fremsattes rigtighed, det foregår før min tid. – Vel har jeg for persons anseelse kendt A. Ravn men det er også det hele.
Fa´er læste de første blade. Da han kom til optegnelserne om Anders Firhuse siger han: ”Det er kun en roman han, Ravn, skriver at Anders Firhuse var indskrænket, enfoldig o.s.v. det var han nu ikke han var også , en oplyst mand for den tid at være” Anders Firhuse var gift med min fa´ers søster og han kom inde hos os. Gården lå den gang oppe i toften ved dammen. Jeg husker således en aften sildig han kom ind til os, han havde en lille perial på, vandrede op og ned ad gulvet, tog en lille flaske, vistnok en tom brændevinsflaske, op af lommen, slog den ned i bordet og sagde: ”Nu skal al Satans rige væltes om på jord”.
Fa´er fortæller en anden gang fa´er var nede at stange ål på is i Bølling Sø, så kom Andreas Ravn til ham. Han (A. Ravn) kom over fra Firhusene og havde været over til Helligmøde. Andreas Ravn vilde nu gjerne have nogle ål med hjem, han gik da og ledte for at finde Ålens hvilested så skulde fa´er stange dem. Men på den måde kom han ingen ål i besiddelse af, og han kjøbte da nogle af Fa´er.
Andreas Ravn havde en par klakker på og disse egnede sig mindst af alt til at gå på is. Han faldt derfor gang efter gang på det glatte is, og til sidst måtte fa´er og en anden mand, lede ham til søbredden.
Om Jeppe Andersen i Sinding der er meget omtalt i livserindringerne sagde fa´er: at det var en spørgsmål om han var ved sit fornufts fulde brug.
26. februar: Fastelavns søndag. Vandet regner ned i strømme. Det er mildt og tåget. Det har nu været tøvejr i mange dage og regnet, men endnu ligger de vældige hushøje snedriver, de flyder ikke bort de første par dage. – Jeg har siddet og skrevet nogle fastelavnsbreve, som posten skal have med i morgen. En til Katherine Pape, en til skomager Vestergaard, en til Sine og en til Karoline Sørensen.
Alt går sin stille gang inden døre, fa´er går i seng når det bliver godt mørk. Og Tinka ledsager ham hen og hun ligger som om hun har været her oppe hele tiden siden moder døde.
Sine fortalte i dag, at Jens Jensen (Olesen) i fjor der var marked, var gået hen og fortalt Søren og Th. at de var kommen i Maskerade sangene, skjøndt Jens Olesen selv var med til at sammensætte disse sange og som vi andre lovede fuld diskretion.
Jeg har ikke engang en udtryk jeg vil bruge for en sådan lumpen handling, så karakterløst som tænkes kan. Men det er jo rart at vide det for en anden gangs skyld – Sanheden kommer altid for en dag –
Min onkel O. C. Jensens sindstilstand bliver dag for dag værre. Da han havde kjøbt kroen, var der mange der sagde til ham, at den skulde han ikke tage sig nær. Ja det gjør jeg heller ikke, men der er noget der er værre end det. Før han overlod gården til J. C. Dahl, lånte han 4000 kr, så fik han 4000 kr. af Dahl, af Søren Rasmussen fik han 1500 Kr. Stine 1300 Kr. disse sidste har sønnen Søren vist nok til dels pillet fra hende, men i almindelighed ansås O. C. Jensen for en mand på 8000Kr. Nu viser det sig at han kun har ca. 200 Kr. Hvor er pengene bleven af? Det er måske her at knuden stikker. Nu har han selv ønsket at han førtes til en sindssygeanstalt..