Michael Frank ved sin slaglebænk som nu står på Klosterlund museum

Gårdejer Michael Jensen Frank født i Stenholt, Kragelund Sogn fortæller --

Fra gammel tid har beboerne her i Stenholt haft deres største indtægtskilde ved at forarbejde trævare og sælge disse ude i Vesteregnen.

Træet huggede vi for del her i Stenholt Skov, men det var kun små ege. Skoven var forhugget efter sigende til udsmeltning af Jern af myremalm, større bøge og egetræer hentede vi fra Silkeborg skovene. En stor indtægt havde vi ved at pille egebark til brug ved garvning, det kørte vi til Ringkøbing eller Holstebro og fik 50 rigsdaler for læsset, det var en god skilling i disse tider. Det meste af året lavede vi slagler (slawler) som der altid var god afsætning af i vesteregnen, der var jo ingen tærskemaskiner dengang, og al kornet blev tærsket med plejl dengang. Tøjrepæle var der også god afsætning på, vi kørte mange af disse. til Viborg og fik l mark for snesen.

Min fader var en skovlovring fra Them, og når mændene fra Them kom kørende og skulle til Skive eller Holstebro med trævare overnattede de den første nat hos min bedstefader her i Stenholt.  Min fader der ikke var gift dengang blev da kæreste med datteren i Gården, og de blev Gift og fik senere gården her i Stenholt efter min bedstefader. Min fader var dygtig til at lave træsko, thi træsko lavede de fleste i Them. Bøgetræet hertil havde vi ikke her i Stenholt Skov, det hentede han over i Them, Rudstrup, Gjessø og Løgager Skove. Han kunne i almindelighed lave 5 Par træsko hver dag. Det han tjente mest på var ved at lave træskovle. Folk udi Vesteregnen havde jo ingen jernskovle dengang men brugte træskovIe, med en jernskinne i skovlbladet, også til at mugge i staldene med. Man fik 4 mark for hver træskovI, også trægrebe lavede han. Træskovlene kløvede han ud af skært bøgetræ og med en huløkse dannede han skovlens hule fordybning. Efter at har var kommen til gården i Stenholt vedblev han at rejse ud og opkøbe trævare af alle slags i Them og Silkeborg Egnen, særlig træsko opkøbte han mange af i Them. Han hyrede så nogle gårdmænd som i fælling kørte ad de gamle hulveje til Holstebro eller Skive. Befordringerne var ofte forspændt med stude for de gamle dårlig beslåede vogne. Træaksler med lundstikker og tjærekanden bag de to bagerste hjul. Udad over Heden gik det langsomt, hjulene Knirkede og peb: Vi vinder aldrig derud, hjemad med den tomme Vogn løb Hjulene hurtigere og peb en anden melodi: Nu går det hjem. Foderet til trækdyrene bjergede = stjal man på rejsen, især ved sommertid når de kom forbi en eng eller høstet Kornmark. Engang var jeg som dreng med en mand ved navn Niels Elling fra Funder, der kørte en læs bark for min fader til Ringkøbing. Da vi kom forbi Højris Enge ved Ikast, gjorde Niels Holt og slæbte en høstak fra engen og læssede den ovenpå barken. Jeg spurgte om det kunde gå, han svarede: det er skik og brug. Når lovringerne kørte hjemad fra Vesteregnen var de fleste af dem fulde, de kom da i klammeri og slagsmål. Nogle af dem væltede med vognen ude på heden og kom ikke hjem før et par dage efter de andre. Det var også uhyggeligt dengang at rejse ud over heden, særlig ved nattetid, alskens kjæltringpak og fredløse havde tilhold der ude. Vognens kjæpstokke sad dengang altid løse, for at man ved overfald kunde bruge dem som våben mod ufredsmænd. Der er således over i Frederiksdal et sted der hedder Røverstuebæk, der i nærheden havde en røverfamilie gravet et hul ind i bakken hvor de tog bolig, og levede af at overfalde de vejfarende.

Der var et år min Fader, ved træarbejde havde en Indtægt af 900 Rigsdaler, det var mange penge dengang. Gårdens drift skøttede han sig kun lidet om når trævarerne kunde give så mange penge var det hovedsagen. Landbruget gav kun små Indtægter, græsset i skoven og mosen om sommeren udnyttet. Om Vinteren var kreaturene på sulteføde, thi det meste af vinteren måtte de ligesom om sommeren bjerge føden i skoven og mosen.