Da den efterhånden mere og mere gnavne købmand – blandt
kunder – Thorkild Temlitvær - beslutter sig for at lukke sin butik, vil
den lille bys indbyggere købe butikken i kompagniskab.
De har imidlertid forregnet sig, da Thorkild ikke vil
sælge til ” den skinddøde skibsredder” og da slet ikke til en flok
halvaber som ”ikke vil kunne drive en ordentlig forretning, når de ikke
engang kan finde ud af at opføre sig fornuftigt som kunder”.
Byen allierer sig med den underkuede ”første- (og
eneste) dame” Tut, der skal indsmigre sig hos sin chef, hvilket slet
ikke er nemt.
For bag det vrisne banker et hjerte for slagterens Else,
der er leverandør i flæskesider til Thorkild og bredsider til alle
andre, især når de forarges over, at hun får sine varer til rabatpris.
Bysbørnene giver ikke op så let og med et vanvid og en
iderigdom bliver købmandsbutikken nu bestormet af ”røvere”,
”offerrådgiver”, ”politi” og ”Thorkilds sommer-romance fra Harboøre”.
Men Thorkild er ikke nem at knække.
|