Kragelund Sogns Lokalhistoriske Forening
Hids Herred,  før 1970 Viborg Amt, efter 1970 Silkeborg Kommune og Århus Amt nu region Midt

E-mail:  FKhistorie@gmail.com
 

 

Vinderslev Kommune      Engesvang      Funder      Links til historiske sider        Andre sider

 Skoler     Kirken     Sogneråd     Sport     Billeder     Historier fra egnen


Frederiksdalmanden blev fundet den 25. maj 1898 i Fattiggårdens mose og blev en af de sidste kendte vikinger på egnen.


Bestyrelsen:

Teddy Greibe Formand 20 20 70 48 - 86 86 70 47
Karen Frank Historiker 30 49 61 85 - 86 86 70 85
Herluf F. Christensen Historiker 27 51 49 13 - 86 86 73 92
Gerda Bondgaard Historiker 20 18 77 21
Jens Jørgen Pedersen Historiker 21 17 16 82 - 86 88 02 48
Annelise Jensen Kasserer 86 86 79 99
Margit Jensen Arkiv 29 45 26 38

 

BØLLINGSØ

JENS PETER AABOE. Acrobat

FREDERIKSDALMANDEN og FATTIGGÅRDEN

Hovedgården Charlottenlund

Som jeg husker det af Peter Lidegaard

Lysgaard - Hids herreders retskreds gennem 300 år

Veteranhistorier fra 1864

Bagerens Torv, Frederiksdal

Dilettant i Frederiksdal

Frederiksdalsangen v/ Walther TroelsenTekst,  Noder Video

Walter Troelsen som Munk,   flere med Walther

Se Stenholt Skove, stenrøse mm

Seværdigheder ved Bøllingsø

Stenholt krat

Hent Adobe Acrobat

Vi har nu lavet  hæfter om
Frederiksdalmanden og Fattiggården                                                                     
Hovedgaarden Charlottenlund's opståen og fald (udstykning).    
Uddrag af Jens Peter Aaboes  dagbøger og andre skrifter.           
Som jeg husker det af Peter Lidegaard                                        
Og  fra Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg.         
Syn for Sogn pr. stk.                                                                      


 
20 kr.
20 kr.
20kr.
20 kr.

20 kr.

Årets lokalhistoriske arrangementer
Program
20
19/2020

 

 

 

2019
Onsdag den 9. Januar i Frederiksdal Forsamlingshus
Kl. 19.00 Generalforsamling
Kl. 19.30 Jens Mortensen, Knækkeborg vil fortæller om E Bindstouw og Blicher.

Jens Mortensen, Knækkeborg, vil fortælle om E Bindstouws oprindelse og de traditionsrige Bindstouw aftener i Lysgaard Kirke.
Derudover kommer han ind på Blichers interesse for at få nye afgrøder til landbruget.
E Bindstouw er verdens mindste frilandsmuseum, et gammelt skolehus fra . 1792 som skole og skolemesterbygning i Lysgård. Bygningen rummede både privat bolig for skolemesteren og skolestue til eleverne. Skolemester Kræn Koustrup blev ansat til at opfylde myndighedernes i oplysningstidens nye krav om at hedebønders børn også skulle gå i skole.
Huset var i vinterhalvåret skole og bindestue (strikkestue).
Når børnene var gået hjem og mørket sænkede sig over skolekammeret, blev tællelysene tændt og de voksne mødtes for at strikke, fortælle historier og synge viser.
St. St. Blicher skrev novellen E Bindstouw i jysk mundart, der er en beskrivelse af miljøet i skolekammeret.
Skoleundervisningen foregik primært i vinterhalvåret, da børnene skulle arbejde om sommeren, ligesom skolemester Koustrup arbejdede som murer. I de mørke vinteraftener kom byens voksne til skolestuen for at holde bindestue-aftener, hvor der blev strikket strømper til videresalg hos de lokale hosekræmmere. Udover strikningen blev der fortalt lokale historier og sunget viser.
Steen Steensen Blichers far var præst i den lokale kirke, under det daværende Vium-Lysgård Sogn. Derfor sad St. St. Blichers mange aftener og lyttede til de voksnes fortællinger, og meget af hans senere inspiration som forfatter stammer herfra. I 1819 blev han selv præst i Lysgård Kirke.[
I dag er bygningen indrettet som datidens skole samt skolemesterens bolig, og hele samlingen er fra midten af 18. århundrede. Den store ovn i skolestuen er stadigvæk i drift. Viborg Museum driver og vedligeholder bygningen, som af nogle betragtes som verdens mindste frilandsmuseum. Museet har givet navn til Steen Steensen Blichers novelle "E Bindstouw" fra 1842.

 

 

 

Onsdag den 22. maj Kl. 18.00 ved Brunkulsmuseet, Brunkulsvej 29, 7400 Herning, Der bliver guidet tur i området, hvor der blev gravet brunkul fra 1940 til 1970. Museet råder over tre autentiske arbejderhjem fra 1940’erne, købmandsforretning, forsamlingshus, spisehus, DSB-spiseskur, entreprenør-kontor, transformator, brønd, hejsespil, harpe, gravemaskine, transportør, minibrunkulsleje, tipsvognslokomotiv, brovægt, lastbil og grovsmedje.
Brunkulsområdet
Brunkul løste under Besættelsen 1940-45 to værdifulde opgaver: Brændsel og beskæftigelse. På den baggrund tiltrak området arbejdskraft fra alle egne af landet. Brunkulsarbejderen spillede derfor en vigtig rolle på en af Danmarks største og vigtigste arbejdspladser, som leverede brændsel over hele landet.
I 1940’erne og frem til maj 1970 husede området Danmarks farligste arbejdsplads. I dag er Søby et fantastisk naturområde, hvor 1.100 hektar har status som fredet. I dag ligger det meste af området som beplantet, og de smukke, men livsfarlige brunkulssøer pynter i det kuperede landskab. Det er i dag svært ved at forestille os, at brunkulslejerne i 30 år producerede det største bidrag til Danmarks energiforsyning.
Da produktionen af brunkul sluttede i 1970, stoppede også pumpning af vand, så der opstod et goldt landskab med op til 30 meter høje skråninger af opgravet sand; de såkaldte tipper. Industrialiseringen hentede brunkul ned til 30 meters dybde, og i lejerne opstod efterhånden søer, når vandet vendte tilbage.
Der er fortsat sker skred fra tipperne eller sætninger i terrænet, så det kan være livsfarligt at færdes i området.
For at hindre sandflugt skete fra 1958 en systematisk tilplantning af især Contorta (klitfyr), som klarer sig fantastisk på ubevoksede arealer. De dør efter 30-40 år og giver plads til løvtræer.
Tunge skovmaskiner kan umuligt køre på det porøse underlag, og Naturstyrelsen må undlade egentligt skovbrug i området. Væltede træer får lov til at rådne væk og skaber en varieret fauna.
Søby bød som andre industribyer også på sekserspil og smugkroer. På Søby Gl. Kro oplyste et skilt i skænkestuen: ”Her repareres gamle Kæferter, saa de bliver som ny!”
Sekserspillet bredte sig i Søby især efter Besættelsen 1940-45. Når betjent Bruno Kirketerp, også kaldet ”Sheriffen”, uventet dukkede op, skyndte folk sig bare at spille ludo eller 500. Nogle måtte stoppe, når de havde spillet ugelønnen væk; så de havde svært ved at komme hjem til konen og børnene uden penge på lommen.
Nogle beboere i Søby undgik arbejdet og levede udelukkende af sekserspil og kortspil. Den mest kendte havde tilnavnet ”Lillebror”, selv om han havde status som ”sekserspillernes konge”. Han hed egentlig Ejnar Rudolf Nielsen og levede af at spille med både terninger og kort.
På museet er der udstilling med mærkede kort og falske terninger.

Entre 40 kr. Kaffe medbringes.


 

Søndag den 16. ? juni kl. 10.00 –17.00 Kildemarked ved Klosterlund
Her vil vi være iblandt udstillerne.




Søndag den 25. aug. Kl. 14.00 Ellinggaard på Buskhedevej 21, mellem Funder Kirkeby og Kragelund. Jytte og Henrik Bondgaard er 4. Generation på Ellinggaard, Henriks forældre er Gerda og Per Bondgaard. På gården er der minkfarm med 3000 avlstæver, som de gerne vil vise frem og vil fortælle om. Vi skal høre om et nyt projekt med kartoffelproduktionen, som er i samarbejde med sønnen Michael. Vi vil også få lejlighed til at gå en tur i deres skov. Den medbragte kaffe/te kan nydes ved Ellinggaards dejlige sø. 
Kaffe medbringes

Onsdag den 23. okt. Kl. 19.00 i Kragelund Forsamlingshus, Billeder el. lign.

 

Mandag 4. nov. kl. 19.00  sogneaften på Silkeborg Museum med Museums-inspektør Keld Dalsgaard Larsen og arkivleder Lis Thavlov og fortæller fra de forskellige foreninger i områderne herfra sandsynligvis Herluf F. Christensen der altid har en god historie i ærmet.

2020
Onsdag den 8. Januar i Frederiksdal Forsamlingshus
Kl. 19.00 Generalforsamling
Kl. 19.30 Foredrag
med
 


Alle er velkomne til disse lokalhistoriske arrangementer.